Her ser du en oversigt over de led, som en sætning kan indeholde, når vi snakker syntaktisk analyse. Når vi laver en syntaktisk analyse, så er verballed og subjekt (som kan være implicit, hvilket vil sige, at det er en del af verballeddet) det første, som vi kigger efter. Derefter ser vi, hvilke andre led sætningen indeholder og på den måde kan vi forstå sætningens betydning.
Verballed
servus mulierem videt (slaven ser kvinden)
Verballeddet er det første vi kigger efter, når vi skal forstå en latinsk sætning. Dette led fortæller nemlig, hvad handlingen er i sætningen. Verballeddet i en sætning er et finit verbum. Det vil sige, at verbet har en personendelse, der passer i person og tal med subjektet. Nogle verber er upersonlige (f.eks. licet, det er tilladt), og disse har enten ikke et subjekt eller også kan deres subjekt være en infinitiv eller en akkusativ med infinitiv.
Subjekt
servus mulierem videt (slaven ser kvinden)
Subjektet er den person, som fortager den handling, verballeddet fortæller om. Subjektet står ofte i nominativ. I nogle tilfælde står subjektet for sig selv. I sætningen servus mulierem videt er slaven, servus, subjektet. Men i mange tilfælde er subjektet implicit og udtrykkes dermed gennem verbet. Sætningen kan også bare være mulierem videt, hvilket kan oversættes med han ser kvinden. Subjektet, han, er implicit i verbet.
Subjektsprædikat
servus parvum est (slaven er lille)
Subjektsprædikatet fortæller noget om subjektet. Man kan sige, at subjektsprædikatet fortæller, hvad subjektet er, hedder, kaldes eller synes. Subjektsprædikatet står gerne i nominativ. Kendetegnet ved et subjektsprædikat er, at der kan sættes lighedstegn mellem subjektet og prædikatet. Dette kan ses i eksemplet: slaven er lille. Slaven = lille.
Hvis ikke der kan sættes lighedstegn mellem de to, er der ikke tale om et subjektsprædikat, men i stedet et objekt.
Direkte objekt
servus mulierem videt (slaven ser kvinden)
Det direkte objekt kaldes ofte bare for objektet. Det er objektet for den handling, som verballeddet udtrykker. I sætningen servus mulierem videt er mulierem objektet. Objektet står næsten altid i akkusativ i en sætning, men andre elementer i sætningen kan også fungere som et direkte objekt. Infinitiver og ledsætninger kan begge fungere som objekter.
Objektsprædikat
creo Ciceronem consulem (jeg vælger Cicero til konsul)
Et objektsprædikat fortæller noget yderligere om objektet. Man kan også sige, at det fortæller, hvad objektet gøres til i verbalhandlingen. I sætningen creo Ciceronem consulem er consulem objektsprædikatet. Verballeddet creo (jeg vælger) med det implicitte subjekt jeg er selve handlingen. Ciceronem (Cicero) er objektet for handlingen og consulem (konsul) er det, som objektet gøres til eller omtales som og dermed er det et objektsprædikat.
Indirekte objekt
servus historiam mihi narrat (slaven fortæller en historie til mig)
Et indirekte objekt fortæller noget om hvem eller hvad handlingen omhandler eller påvirker. I sætningen servus historiam mihi narrat er mihi (mig) det indirekte objekt. Handlingen udtrykkes med verballed og subjekt servus narrat (slaven fortæller). Det direkte objekt for handlingen er historiam (en historie). Det indirekte objekt står almindeligvis i dativ.
Adverbialled
servus saepe in domo est (slaven er ofte i huset)
Adverbialled kan angive tid, betingelser, årsager, måde, middel. De kan bestå af adverbier, som vi ser det i sætningen servus saepe in domo est. Her er saepe et adverbium og dermed et adverbialled i sætningen. Adverbialled kan også bestå af præpositionsforbindelser, adverbiel brug af akkusativ, dativ, genitiv og ablativ.