Udover selve sætningsleddene findes der andre begreber, som ikke kan defineres som bestemte led, men som alligevel er vigtige at have overblik over, når vi arbejder med analysen af en tekst på latin.
Apposition
Romulus, rex romae, mortuus est (Romulus, kongen af Rom, er død)
En apposition er, som det danske navn ”navnetillæg” fint beskriver, en form for tillæg og yderligere oplysning om et andet led. En apposition kan ikke være et led for sig selv i en syntaktisk analyse. En apposition kan findes ved at sætte et ”nemlig” ind. I eksemplet Romulus, kongen af Rom, er død kan der sættes ”nemlig” foran kongen af Rom, og dermed kan vi se, at det er en apposition.
Attribut
vir bonus servum videt (den gode mand ser slaven)
Et attribut er ikke et selvstændigt led i en analyse. Det er, som eksemplet i oversigten viser, en nærmere bestemmelse af et andet led i sætningen. Attributtet indgår dermed i et syntagme.
Syntagme
servus parvus puer est (Den lille slave er en dreng)
Et syntagme er en betegnelse for flere ord, som sammen danner ét led. Et syntagme er derfor ikke en betegnelse for et bestemt led i sætningen, men et begreb som fortæller, at et led består af flere ord og ikke kun ét.
Paratakse
servus et vir parvi sunt (slaven og manden er små)
Paratakse betyder sideordning. De parataktiske konjunktioner er dermed dem, som kan sideordne to ord eller to sætninger. I eksemplet er det den parataktiske konjunktion et der sideordner slaven, servus, og manden, vir.
Hypotakse
vir miser est cum servus est (slaven er ulykkelig fordi han er slave)
Hypotakse betyder underordning. De hypotaktiske konjunktioner indleder ledsætninger og underordner ledsætningen i forhold til den hovedsætning, som den er knyttet til. De hypotaktiske konjunktioner kan indlede forskellige typer af ledsætninger, som kan være adverbielle og dermed fungere som et adverbialled i en sætning, eller de kan være substantiviske og dermed fungere som et direkte objekt.